
Klimaforskere fra hele verden valgte Ærø til konference om fremtidens klima
20 klimaforskere fra 7 lande valgte Ærø til afslutningen på et globalt projekt – for øens ro, bæredygtighed og placering i en UNESCO Global Geopark.
Et naturligt valg for international klimaforskning
Når valget falder på Ærø som konferenceø, er det sjældent tilfældigt. Det oplevede 20 klimaforskere fra syv lande, da de afsluttede det internationale forskningsprojekt SNOWISO på øen – omgivet af UNESCO Global Geopark og med nærvær, bæredygtighed og fordybelse i centrum.
Globalt forskningssamarbejde afsluttet i lokale rammer
Efter måneder med feltarbejde i Grønland og Antarktis, laboratorieanalyser i Tyskland, Norge og Island – og et tæt digitalt samarbejde mellem forskere fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Island, Japan, Canada og Norge – mødtes deltagerne fysisk på Ærø. Målet: at analysere og diskutere de nyeste resultater inden for iskerneforskning og klimamodellering.
Ærø dannede den ideelle ramme for fordybelse, tværfaglig sparring og faglige drøftelser. Øens ro, nærhed og smukke natur gav plads til de dybere samtaler – og understøttede projektets ambition om bæredygtighed hele vejen igennem.
Foto:Bjørg Dalheim
Ærø – hvor forskningsmiljø og natur går hånd i hånd
At Ærø er en del af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav gjorde øen særligt relevant for projektets tema. Konferencens indhold – om klimaforandringer, havvandsstigninger og geologiske tidsspor i iskerner – gik i naturlig dialog med omgivelserne og gav fagligt stof en ekstra dimension.
Deltagerne kunne desuden rejse til Ærø uden fly, hvilket harmonerede med forskningsprojektets bæredygtige tilgang.
”Man kan lave en helt masse forskning over Teams, Zoom og e-mail, men det er tit sådan, at når man sidder sammen og kigger på data, og diskuterer, hvordan de skal tolkes, så kommer man frem til nye forståelser,”
– Hans Christian Steen-Larsen, PhD, Associate Professor ved Universitetet i Bergen og leder af projektet.
Ærø som mødested for viden, relationer og bæredygtighed
Konferencen på Ærø er et eksempel på, hvordan øen kan fungere som en attraktiv og meningsfuld destination for erhvervsarrangementer, der kræver både ro, inspiration og gode rammer for samarbejde på tværs.
Med korte afstande, stærk lokal opbakning og en geografisk placering, der gør det muligt at samles uden at flyve, giver Ærø mulighed for at tænke møder og konferencer på en ny måde – uden at gå på kompromis med kvaliteten.


Vil du også samle dit team, netværk eller ledelse på Ærø?
Ærø står klar – med åbne arme og horisonter.
Kontakt os allerede i dag og høre mere om jeres muligheder.

Mødekoordinator hos Ærø Turist & Erhverv

Ærø Tours