©  Foto:

Lokal Fredag

På Ærø kalder vi Black Friday for Lokal Fredag. De lokale butikker og restauranter inviterer til forskellige arrangementer og hyggeligt samvær.

På en dag hvor mange ellers shopper online, skruer mange af Ærøs butikker og restauranter op for hyggen i byen for at understrege, hvor vigtigt det er at handle lokalt. Vi kalder det Lokal Fredag.

I Ærøskøbing har de lys i tusmørket kl. 16-18 kan du shoppe i stearinlysets skær, når butikkerne erstatter det elektriske lys med levende lys. Efter kl. 18 tager restauranterne over og byder på hygge, levende lys og god mad. Det er en helt særlig oplevelse.

I Marstal kickstarter de julehandlen, når julemanden ankommer med det gode skib Samka på havnen kl. 16. Sammen kan I følges op i byen, hvor det store juletræ skal tændes, og der skal danses og synges. Og så er der selvfølgelig godteposer til børnene.

Kom ud og besøg Ærøs butikker og restauranter på en dag, hvor vi slår et slag for vigtigheden af den lokale handel. Mange af øens butikker holder desuden længe åbent og byder på et væld af gode tilbud.