Dagli'Brugsen Søby

Dagli’Brugsen Søby bygger nyt og udvider

25.5.2021
Foto: Dagli'Brugsen Søby

Dagli’Brugsen Søby imødekommer nu de mange tilfredse kunders højeste ønske og bygger en ny moderne og større 1200 m2 stor brugs.

Dagli’Brugsen Søby har år efter år oplevet vækst og øget overskud. De mange kunder har været glade for Dagli’Brugsen Søby, som er blevet en institution i sig selv kendt for høj service med betjening i øjenhøjde. Coop foretager løbende målinger af kundernes ønsker, og her er der dog særligt  to ting, kunderne ønsker sig. Det er mere plads og en ny stor brugs på havnen i Søby.

”Jeg er meget glad for, at vi nu er i mål med en udvidelse på Søby Havn. Vi har arbejdet på at indfri kundernes ønske i flere år og med den støt stigende interesse for både at bosætte sig og holde fri også på Vestærø, så er det nu åbenlyst at butikken skal udvides”, siger uddeler Karin Korup, Dagli’Brugsen Søby.

Den nye og større Dagli’Brugsen Søby skal bygges, hvor det tidligere XL Byg lå på Søby Havn. Hele planlægningsarbejdet inklusiv kommunens lokalplan er på plads, og gennem et udvidet samarbejde mellem Dagli’Brugsen Søby og Superbrugsen Marstal, kan byggeriet nu gå i gang. Den nye Dagli’Brugsen Søby forventes indviet til foråret 2022.

”Søby Havn og Coop har lyttet og været rigtig gode samarbejdspartnere i planlægningen. Med udvidelsen vil vi bl.a. kunne tilbyde mere delikatesse, økologisk, glutenfrit og flere lokale varer. Vi vil ligeledes styrke samarbejdet med Superbrugsen i Marstal, fordi vi sammen vil kunne tilbyde kunderne på Ærø endnu flere og bedre varer og service”, fortæller Karin Korup.

Den nye Dagli’Brugsen Søby bygges samtidig med, at Ærø oplever vækst.

På Vestærø er den nye verdens længst sejlende elfærge, Ellen, med 5-7 daglige overfarter mellem Søby og Fynshav kommet til og samtidig er der kommet flere færgeoverfarter mellem Søby og Faaborg-Midtfyn. Den øgede færgekapacitet til Fynshav tiltrækker bl.a. flere tyske turister.

Herudover oplever Søby Værft vækst og ansætter flere medarbejdere, der er nyligt solgt jord på Vestærø for opførelse af 25 sommerhuse, Søbygaard udvikles til en større turistattraktion, Søby Camping planlægger at udvide, det samme gør Søby Havn osv.

Fakta om den nye Dagli'Brugsen Søby

  • Opføres på Søby Havn, hvor det tidligere XL Byg lå
  • Bliver 1200 m2 stor med et øget varesortiment og bl.a. mere delikatesse
  • Forventes klar til indvielse foråret 2022
  • Vil have åbent alle ugens dage, hele året også på helligdage
  • Vil fortsætte den samme nuværende høje service, hvor der også er mulighed for at få bragt varerne ud

Yderligere oplysninger fås hos