
Klassiske koncerter på Søbygaard
Hen over forår og sommer kan du opleve en perlerække af klassiske koncerter i Søbygaards smukke koncertsal.
Søbygaardkoncerterne har i år 25 års jubilæum og det bliver en sæson fyldt med musikalske perler.
Kom med til en helt særlig jubilæumssæson, hvor klassiske mesterværker, sprudlende jazz og stærke musikalske fortællinger fylder Søbygaard med liv og lyd.
Oplev verdensstjerner som Michala Petri, Trio con Brio og De 4 Tenorer, lad dig rive med af sigøjnerjazz, romantiske sange og en firehændig Carl Nielsen-sensation. Hver koncert er en unik oplevelse – og du er inviteret.
Se program & køb billetter
Se årets fulde program og køb billetter på Søbygaards Venners hjemmeside.
Om koncerterne
Søbygaardkoncerterne er en perlerække af skønne klassiske koncerter, som løber af stablen fra forår til sensommer.
Det hele foregår i det smukkeste omgivelser på det gamle herresæde Søbygaard i stedets smukke koncertsal fyldt med glasmosaikker af kunstneren Havsteen-Mikkelsen.
Søbygaardkoncerterne arrangeres af frivillige fra foreningen Søbygaards Venner, og et eventuelt overskud fra koncerterne går til driften og vedligeholdelsen af Søbygaard.