Søby Mølle
Sørg for at lægge vejen forbi Søby Mølle, når du er i Søby. Her er dagligt åbent og mulighed for at kigge ind og gå til tops og se udover byen.
Søby Mølle er en ottekantet, hollandsk mølle, som blev opført i 1881, og lå oprindeligt uden for byen. Den blev bygget for at aflaste Vester Mølle, som ligger tæt på Søbygaard.
Møllen er udpeget som bevaringsværdig bygning på Ærø.
I 2021-22 blev galleriet på Søby Mølle blevet renoveret. Møllen ligger på et grønt område med borde og bænke og plads til frokostkurv og leg på græsset.
Søby Mølle er åben dagligt juli-september kl. 8-16. Entreen er 20 kr. pr. person, og børn under 18 år er gratis.
Kig forbi og kig ind og kig ud. Fra første dæk (1. sal) er der udgang til det udvendige galleri, hvorfra der er udsigt over byen, havnen og vandet.
Søby Møllefond
Søby Mølle er vedligeholdt af Søby Møllefond, som har eksisteret siden 2019 og har ansvaret for tre 1800-tals møller langs Øhavsstien og på Vestærø, nemlig Søby Mølle, Vitsø Nor Pumpemølle og Vester Mølle ved Søbygaard.