© Foto:
Oldtidsminder ved Lindsbjerg
Oldtidsminderne ved Lindsbjerg har Ærøs nok flotteste beliggenhed - til gengæld er de også øens mest uheldige oldtidsminder.
Der går en sti ved siden af Lindsbjergvej 15 op til området med oldtidsminderne. Det er dels en langdysse med to gravkamre og en dobbelt jættestue fra Bondestenalderen.
Oldtidsminderne ved Lindsbjerg er et af de i nyere tid mest uheldige fortidsminder. Fortidsmindet blev beskadiget under 2. Verdenskrig og i 1945 faldt en restaurering ikke heldigt ud. Alligevel er stedet stadig en udflugt værd!