Havørredweekend på Ærø
Den årlige Havørredweekend falder altid sidste weekend i september og tiltrækker fiskere fra flere lande.
Allerede ved foreningens stiftelse i 1979 startede traditionen med fiskekonkurrencer.
Dengang havde foreningen to årlige konkurrencer; en forårs- og en efterårskonkurrence, og dengang var præmierne små og konkurrencerne stort set kun med lokale deltagere.
Siden hen er mange fine fisk lagt på vægten, og konkurrencerne er blevet til én, nemlig en efterårskonkurrence, som altid løber af stablen den sidste hele weekend i september.
Præmiesummen er vokset i takt med antallet af deltagere, og er i dag på omkring kr. 40.000,- Deltagerene kommer fra hele landet, men også fra lande som Tyskland, Holland og England.
Havørredweekenden på Ærø finder altid sted i sidste hele weekend i september.
Besøg hjemmesiden for yderligere detaljer.