©  Foto:

Fredagskaf' hos Ærø Turist & Erhverv

Vi vil så gerne se dig! Derfor inviterer vi løbende til Fredagskaf' på vores kontor i Ærøskøbing. Vi serverer selvfølgelig brød eller søde sager til.

Hvad kan du forvente?

Fredagskaf' er vores måde at invitere dig på hygge og netværk med folk, du ikke render ind i så ofte. Og selvfølgelig kaffe og hjemmebagt brød eller kage.

Driller dine sociale medier, har du brug for et godt råd til grøn udvikling eller har du bare lyst til at ses over kaffe, brød og løs snak, så står vi altså klar fra kl. 8, når vi inviterer til Fredagskaf'.

Tag din egen kop med

Arrangementet er kun for medlemmer af Ærø Turist & Erhverv og kræver ikke tilmelding - du kommer bare.

Men vi har altså kun 8 kaffekopper her på kontoret, så tag gerne din egen kop med, hvis du skal have kaffe. Vi skal nok vaske den op igen!

Er der noget du gerne vil snakke om?

Vi er meget åbne overfor, at vores små morgenmøder kan have temaer, vi kan netværke om, så lad os endelig høre, hvis du har forslag til et tema.