Bådudlejning hos Ærø Kajak & SUP
Hos Ærø Kajak & SUP kan du leje kajakker og SUP-boards af høj kvalitet, så du kan nyde Ærø fra vandsiden.
Er du helt ny i kajak eller på SUP, får du en kort introduktion på land, hvorefter du sendes ud i "Det Lille Hav", en beskyttet og tryg lagune ved Eriks Hale Strand i Marstal.
Vil du lære mere, kan du booke en instruktørtime eller to.
Ærø Kajak & SUP har base i Marstal, men hvis du lejer mere end to kajakker eller SUP-boards minimum en halv dag, så leverer Thea & Co. gerne andre steder på øen, hvis det kan passes ind i dagens øvrige program.
Kontakt Thea og aftal dag, tid og sted, eller mød op på Eriks Hale Strand i Marstal, hvor du finder Ærø Kajak & SUPs udlejningsstand.
Følg åbningstider Facebook, hvor Thea opdaterer, hvis vejret er for dårligt, og udlejningsstanden derfor holder lukket.